fredag den 15. maj 2015

Eposisk broderikultur


Det er efterhånden almindelig kendt, at den eposiske kultur er yderst skriftcentreret. Det er mindre kendt, at skriften kun findes i det maskuline univers, i det feminine er den aldeles fraværende. Kvindekulturen har dog bestemt ikke mindre at byde på. Den er kendetegnet ved en enestående, nærmest manisk optagethed af billeddannelse via nål og tråd. Man kan med rette anføre, at stingene er den eposiske kvindes skrift.


Denne sensommers udgravninger åbenbarede en imponerende mængde klædedragter og tekstiler. Alt hvad det overhovedet er muligt at fæstne sting på er oversået med naturalistiske broderier. Den eposiske kvinde må have været drevet af en ubændig dokumentationstrang, som har tilsagt hende at afbillede alt hvad der mødte hendes blik - tilsyneladende ganske uden hensyn til væsentlighed eller dekorativt potentiale.

Man ser således såvel farvestrålende blomsterkroner som tørre stængler og visne kviste. Prægtige ungheste og gedekid optræder i samme omfang som møl og ådsler. Man ser kunstfærdige smykker, koste, skeer og hestesko. Og finder profilportrætter, kroppe i løb, knogler, ja, selv bulne fingre. Ønsker man sig for alvor indblik i den eposiske flora, fauna og genstandsverden, så er det ikke skriftkulturens bogsider man skal studere, men derimod de eposiske pudevår, underskørter, kisteklæder mv.

De eposiske kvinder har levet og åndet gennem deres broderi. De uundværlige sy-remedier var direkte integreret i klædedragten. Fund viser flere varianter af flade, bøjelige syskrin, de såkaldte foldeetuier, som kunne skydes ind i skjulte åbninger i kjolesømmen. Man har set kjoler med op til ti af disse åbninger. Endvidere har man fundet foldeetuier med smalle silkestropper som efter alt at dømme blev spændt fast om kvindens lår under skørtet. Det har ikke været ualmindeligt, at en kvinde til hverdag bar over 60 forskellige nåle og op mod 200 trådvindsler på sig.

En særlig interessant epoke i det epoisiske broderis historie er broderie cheveux-perioden, hvor de mangefarvede trådtyper forsvinder. Ligesom andre kulturer i lignede mangelsituationer har grebet til erstatningsmaterialer som plantefibre, fjer og billevinger, så erstatter eposikerne tråden med hårstrå. Da den eposiske hårfarve var sort, blev cheveux-paletten begrænset til det tonale spektrum mellem sort og hvid. Tro mod naturalismen indsnævrer de deres motivkreds og udsøger sig mod stor opfindsomhed motiver, der kan gengives indenfor de tilgængelige valører. Det medfører en strøm af bemærkelsesværdige gengivelser af f.eks. aske, skyformationer i gråvejr, spindelvæv, skiffersten, sortbrogede okser, kulstykker, kirsebærsten, biller, sortfisk, natlandskaber og grå katte.

Teksten er skrevet efter invitation fra Hvedekorn til et temanummer om det fiktive land Eposien, 2004.

mandag den 27. april 2015

Tingelingelater honky tonky

Privathistoriske efterladenskaber

Teksten herunder er en ubeskåren udgave af en tekst trykt i tidsskriftet Sentura nr. 23 i 2007. Temaet for nummeret var Skrot og skrammel. Artiklen her blev i den beskårne variant trykt med kryds over siderne. Den er resultatet et privatforskningsprojekt, der blev opgivet halvvejs. Jeg har fravalgt at læse korrektur.


I 1998 erhvervede jeg mig på et loppemarked et ringbind med en samling af konfirmationssange. Flere af sangene har kladdetræk såsom slåfejl og tilskrivninger, og flere af dem har på trods af adskillige års afstand i datering påfaldende mange ens træk – f.eks. helt enslydende begyndelsesstrofer. Disse træk sandsynliggør, at det er en professionel rimsmeds samling af egenhændigt udførte bestillingsværker og ikke bare en almindelig konfirmationssangssamling.

Sangene er for størstedelens vedkommende skrevet på skrivemaskine. Tidsmæssigt strækker de sig fra 1952 til op i 1980’erne. Der er tale om sange i anledning af Anders, Anja, Ann-Beth, Anne, Annette, Bjørn og Bjørn, Brian, Charlotte (kaldet Lotte), Dannie, Dina, Heidi, Henrik, Jan og Jan, Jeannie, Jesper, Jette, Kenn, Kent, Lene, Linda, Lisa, Mark, Mikael, Morten, Ole, Peter, Pia, René, Rikke og Rikke, Søren, Thomas og Toms konfirmationer. Fanebladene i ringbindet er hjemmelavede af forhåndenværende pastelfarvet karton.

Genreskabelonen
Konfirmationens kulturhistoriske betydning som symbolsk overgang fra en livsfase til en anden slår tydeligt igennem i sangenes komposition. Dog ikke i en ren kronologisk livsgenfortælling.  

Formen er i stedet: Udgangspunktet er nu’et – det syngende nu. Dernæst kaster sangen et tilbageblik til livets begyndelse. Den bevæger sig gennem barndommen frem mod nutiden og gisner til sidst om fremtiden, før den igen ender i det syngende nu, hvor sangens slutning og den derpå følgende fælles skål indvarsles.
   I det følgende vil jeg se nærmere på de forskellige indholdselementer i denne komposition.

I det syngende nu gøres det klart, at sangens fortæller er det kollektive vi omkring bordet. ”Vi synge vil en vise / i kreds om dette bord / (…) prise/ i bas og i tenor ” etc. og ”Vi samlet er i festligt lag / på Kenn og Anjas store dag”. Det er en del af fejringen, at man fortæller konfirmandens liv: ”Derfor har vi sat på prent/ lidt om hvad der hændte Kent”.
   Dette ”vi” vil ”ta’ et lille kik/ på årene der gik” og der følger en til flere strofer om ”den tid der svandt/ for vor kære konfirmand” som regel begyndende med den dag, da festens midtpunkt ”arrived” (”med smag hun arrangered’). Det er karakteristisk, at der bruges rejsemetaforer om fødslen som i tilfældet arrivered, - ankom er faktisk det mest brugte udtryk. Bemærkelsesværdige vejrforhold eller omstændigheder ved fødslen anmærkes gerne: ”til juleklokkers klang/ (…)/ Næh, julemanden ramte plet/ med hende her ANN-BETH”.

Efter fødslen opregnes særlige begivenheder - gerne små katastrofer eller uheld. ”Han tog den på ho’det fra kanten/ og landet blødt og lige lukt/ blandt sviende nælder minsanten” og ”Fra Jesper han var lille/ han dyrked cykelsport,/ men kom en dag – du milde – / i vejen for en Ford”. Andre særlige kategorier af hændelser, der trækkes frem fra den tidlige barndom er barnet, der drikker øl, rengøringsmiddel eller ryger: (…) han på onkel Børges pibe tog en smøg./ Der kom en masse mundvand, men slet ingen ild og røg.”
 
Dertil kommer naturligvis et par strofer om konfirmandens nuværende liv, interesser (rumfart og astronomi/ Det har Mikaels sympati”, ”Ja, alt om tog og skibe/ studerer han på stribe”),  karaktertræk (Lidt hysterisk kan hun bli’,/ ikke altid fredli’), egenskaber og talenter.
  
Endelig fremtidsudsigterne: ”Når han skal ud og ha’ en tjans,/ det bliver nok ved bank eller højfinans,/ at Henrik han bliver førstemand.” eller ”Mon en dag hun trisser,/ byen rundt som strisser”. Afslutningsvist er det meget brugt at vende tilbage til det syngende nu: ”For dig alt vi håber,/ vi rejser os og råber/ i både bas og falset/ et leve for ANN-BETH” og ”Sku’ vi ikke alle her,/ der kom hid fra fjern og nær/ inklusive Greve/ lade Dina leve.”

Konfirmandens liv
Konfirmationssangene giver ikke mindst et billede af hvad der betyder noget i en konfirmands liv om ikke andet så ifølge forældrene og rimsmeden.

Hobby: ”Men se, den store hobby,/ som vores kære Mark/ ved gry og kvæld går op i,/ er alt med bold og spark.”   ”Men Anne er på pletten/ og tem’lig suveræn/ med trut i klarinetten. Hun maler porcelæn. Og svømning går hun op i,/ det er en dejlig hobby.” ”Så’n en lille kvik kanin/ den kan nemlig være fin”. Eller Jeannie - ”Noget af det bedste/ er dog rideheste” og ”Vores Lisa elsker dyr,/ hun går og rundt og nusser, navnlig om en lodden fyr,/ som hun kalder Pusser”.

Rimets påvirkning på stil og indhold. Hvor man kunne undersøge hvordan

Slang, neologismer og nyskabende såvel som døde metaforer frembragt af hensynet til rim og versefødder. Som neologismen frikadellesmed (han ender nok, hvis det bliver ved), og metaforen at slide fliser (hvor han løber med aviser). ”Bedst blandt kåde fodboldføl/ Bjørn vandt også sterling-søl’”

Adjektiver der kan henregnes til versefodsproblematikker: … i både øst og vest/ dog i den ædle tennissport befinder han sig bedst.

Gennemgående metaforer ”livets vej” ”Som i langløb, stærk og sej’/ sprinter han ad livets vej” Nu det sidste blad vi vender/ i denne her roman,”
har et stort  Sangene bærer

Selvopfattelse
En ting som Dannie godt ka’ li’/ Det er at få taget sit fot’grafi
Andres forældre påpeger det modsatte tilfælde. Som her hos Brian der hele to gange skal mindes om at han er lidt tilbage på det kønslige felt: ”Da Jesper kom til, var der glæde og gammen,/for piger, uha, er ej Brians kop the,/ men han og vor Jesper de hygger sig sammen,/ dog helst når der ikke er børne-TV.”, ”For Brian forsvinder al lykke og glæde,/ når han er med Jesper til afdansningsbal/ At nogen de frivilligt kommer til stede,/ næh, det kan han aldrig få ind i sin skal./ Al denne pjanken,/ pi’r under hanken,/ bare ved tanken/ Brian bliver’ mat”.

”Og det gør slet ikke spor/ at man er ej er jættestor,/ bare man, skønt temlig lille,/ kan få bolden til at rille./ Tvivler du på det min ven./ Tænk på Allan Simonsen.”

Forfængelighed: Hos Ann-Beth: At være fin i tøjet/ er skønt, det er da klart./ Det sidder lige i øjet, når man er chick og smart.” og ”En ting som Dannie godt ka’ li’/ Det er at få taget sit fot’grafi”

verbet at kvinkelere (Mangen dejlig melodi/ har hun kvinkeleret/ og med vældig energi/ trampet i klaveret). Stilen måtte naturligvis i sidste ende også begrundes i genretype og genreforventning.

Og ”fjong”: ”i år blev Linda champion” (thi frøk’nen læste en dejlig føljeton).

Som i det følgende, hvor den bedagede stedsangivelse hist, som umiddelbart giver associationer til et idyllisk, førindustrielt miljø (hist hvor vejen) knyttes direkte til en prosaisk, moderne lokalitet og tidssvarende slang: ”Hist i Baunehøj Allé/ bruger han stakkater/ og får lov at pille ve/ flipperautomater” (Peter, 1983). Eller ”Er der no’ed i tossekassen,/ er et gulv orkesterpladsen” – også her mødes forskellige domæner, bragt sammen af rimet. Hensynet til rim og versefødder er naturligvis i høj grad med til at forme stilen.  Ikke mindst de mange apostroffer, der skal angive tryk i sangen præger udtrykket, som hos Jan, der synes det ville være fjong at bo på en perron: ”Jan burde ha’ en pris:/ Han læser køreplaner som andre morn’avis”   

Den særlige stil
Sangteksterne er karakteriseret ved en særlig blanding af kæk humor og ubekymrethed, højstemt patos (”Ak ja, de kære børn, så rask de vokser op”, ”Ungdom er en dejlig gave, du skal skønne på dens værd”), atypisk/altmodisch ordvalg og slang.
Se smart tøj det er sagen/man bør vel tage sig ud


Fritid/interesser
Sport
Fodbold, tennis, stå på ski.
Bare no’ed med krummer i (Bjørn)


Basketball er lige sagen (Bjørn)
Skisport det er plingeling, (Bjørn)
Det go’e gamle fodboldspil (Kenn)
I bokseringen KIM var afgjort dagens mand/ (og drak kalorjetabet ind i mormors sodavand) (Kim, 1968)
Vor Anja med sin spejdertrop/ hen over bølgen for (Anja)

Rumfart og astronomi/ det har Mikaels sympati, (Mikael)
(Ja, alt om tog og skibe/ studerer han på stribe/ Hans syn’s det ville være fjong/ at bo på en perron”),

Flittigt på klaveret/ bli’r der musiceret (Dina)

Samleri:
(…) sympati,/(…)/ Det her filateli (Kenn)
så er det altså mere let / at snuppe hver vand- og øletiket/ femtusinde styk han samlet har/
 (…)/ en del af dem får han af sin far,()


Fritidsarbejde:
De med aviser knokler rundt,/ Reklametryk med mer’,/ Det giver motion og er så sundt,/ Og pengene de sner (Kenn og Anja)
Lidt hurtigløb, se, det er sundt./ Når ”Vestegnen”s budskab, han bringer rundt (Henrik)
Som flaskesamler med gevinst (Henrik)
På handelsvejen KIM har trådt de første fjed/ og tramper sindigt rundt på ”Brugsen”s gamle gummiged. (Kim, 1968)

Penge
I banken går han med sin bog (Henrik)
Hist i Baunehøj Allé/ bruger han stakkater/ og får lov at pille ve/ flipperautomater. (Peter, 1983)

Dyr
At holde marsvin ikke går/ da snue og høfeber straks han får (Henrik)
En dag på hans meddestang/ der en vældig gedde hang (Peter, 1983)
Se, Rikke elsker heste/ og nordbagger især,/ men Jente er den bedste/den som hun mest har kær (Rikke)

Materielle gode
En del elektronik./ For video er nemlig smart,/ Computer ligeså, (Kenn og Anja)

Rejser:
Da ned til Spanien rejsen gik./ Det var en herlig færd. (Kenn og Anja)
Ja til den stejle ø hun drog (Anja)
ofte røg som en gazelle/ ned af Norges stejlefjelde (Bjørn)
Næste sommer ”overther’” (Bjørn)
Det er så skønt at rejse med Tjæreborg og Spies (Lotte, 1972)

Interesse for det andet køn
Monstro han havde mødt en ven/ Af dem med skørter på. (Kenn)
Og et dejligt pigeflor, /næh, det trak skam ikke spor. (Bjørn)

Fremtidsudsigter
Hun ender nok – den sag er klar –/ Som champion en dag. (Anja)
(…) tjans/ det bliver nok ved bank eller højfinans,/ at Henrik han bliver førstemand (Henrik)
Måske vi hende får at se/ som star i ABC (Rikke)
Hvad Rikke hun vil være/ er ikke ganske klart,/ men det her vet’rinære/ det lyder ikke smart./ Næh ta’ en ko i bagen/ er ikke lige sagen,/ så hellere trække i ornat/ som superadvokat (Rikke)
Så derfor håber vi, engang vi Lotte ser/ på farten med sin taske, når en dame hun får veer. (Lotte, 1972)
Hvor vejen end går hen (til frisøren ej den går)/ en fremtid ønsker vi for dig (dog uden provohår) (Ole, 1968)

Skole
Så Rikke hun er blevet klog: Nu snupper hun en bog (Rikke)

- - -
Er der no’ed på tossekassen/ xxxxxxxxxxx/ er et gulv orkesterpladsen (Mikael)



søndag den 19. april 2015

Hvilken slags væver er du?


Er du beatvæver?


Er du båndvæver?


Er du billedvæver? Håndvæver?


Er du sammenvæver?


Eller mere a la: "Fantasifuld børnevæver"?


*

Hænke/sænke-væver?



Træk-og-slip-væver?

*

Er du kropsvæver?

Tungen-lige-i-munden-væver?




Fregnevæver?

Skjortevæver?



Papramme-væver?

Eller papirvæver?




Er du pæn-pige-væver?

Pandehårsvæverske?




Pindevæver?



Ud-i--naturen-væver?

Slatten-stofstøvle-væver? 

Med flosset bast-trend og frynset mulepose, 
vævende på væltet mælkejunge-væver?

*
Rød trend


Rødt hår


Rødt islæt

*

Er du fiber-artist? 

En, der væver store hængende fiberreder?

Med hullahopring, sisalgarn og afskårne veneagtige gevækster? 




Eller er du den, der elsker at tage varigt ophold i en kantet Glimåkra-vævestol?




Er du koncept-kunstvæver-typen? 

Interaktions-installations-kunstvæver-væver?




Maskulin lotusvæver?

Vulvavæver?



Med speciale i trevlede, tekstile kussehårsduske? 

*

Er du til syvende og sidst venindevæver?




Eller dybest set vinduesvæver?




Med blomstrende begonier, 

hjemmegjort hobby-vævespjæld, 

benvarme fra radiator

og udspændt bomuldstrend fra karm?


*

Ja,
hvilken væver er du?

*

Svar - du kan vinde en væv.



*


lørdag den 4. april 2015

Det handler om tekstil

Med afsæt i tekstilforsker Minna Kragelunds hænder, blik og ord efter et besøg på Holbæk Museum.




1. 

Det handler om tekstil, om tråde og garn, der bliver til stof og til mønstre og former på stof.



2.

Det handler om hænder, der arbejder.

Hænder, der udfører særlige bevægelser og handlinger med særlige redskaber:
Nåle, kroge, pinde, skytter, rammer, sakse, bøl og flere endnu.






3.

Det handler om tråde og garn, som finder form gennem bevægelse.

Gennem viklinger, slyngninger, snoninger, trækninger, omslag. Gennem masker, løkker, sting. Gennem ned/op, frem/tilbage, ind/ud og gennem ud og hjem.

Så opstår geometrien i tråd: Punkt, linje og flade. Vinkel og bue – konveks og konkav. Firkant, rhombe, trekant, cirkel, elipse og så videre. Og dertil symbolerne. Og dertil repræsentationerne. Stjerner, kors og hjul. Og fugle, katte, hunde, blomster og bladværk – flora, fauna, ting og tanker. Hele den ydre såvel som den indre verden kan afsætte sig i stoffet. 
 

4.

Det handler om at mærke det. At sanse det. Finde linjernes gang med fingerspidser og øje. At lade dem løbe langs trådene.




Det handler om at se det. Og ikke bare se det. Men virkelig SE det. At få øje på - at snyde øjets og tankens hjemmevanthed.





5.

Og så handler det om at aflæse det - og indlæse det. At opdage, at håndens ned/op og bortens takker er som vejtrækning; ind/ud, som arbejde/pause, som dag/nat, liv/død.

At opdage, at alle elementerne kan betyde og fortolkes på kryds og tværs, og at der kan opstå underfundige betydninger af linjerne, der trækkes mellem tider, egne, symboler, motiver, teknikker, materialer og mennesker.

At opdage, at alt væver sig sammen for den, der har øje og fingre for det.





6.

Det handler om sting. Det handler om at lære sting.

Det handler om ret - og vrang. Om rigtigt og forkert. Om at lære at makke ret.




Det handler om at øve sig.






Det handler om at øve sig og lære sig. Og der er nogen, der ved præcis hvordan det skal foregå.




Du skal strikke en klud på meget små pinde. Og når du har strikket din klud, så skal du klippe huller i din klud. Og når du har klippet huller i din klud, så skal du stoppe dem. 

Og når du har stoppet alle hullerne i din klud, så skal du strikke en ny.


Du skal lave meterlange prøveklude og dine sting skal ligge som perler på en snor. Du skal lave et utal af begyndelser og ender, og du skal lave mellemværk og hjørner og kanter.






Du vil skulle pynte i dit liv, du vil skulle stoppe i dit liv og du vil skulle kunne øge. Og måske kommer du også til at kunne lide det.






7.

Det handler om spor. Det handler om, at her var engang en hånd, der gjorde det:

Ned/op, ned/op, ned/op.




Og det handler om spor af liv og tid og krop. Om det som er båret på kroppen og slidt af kroppen og måske lappes af kroppen.




8.

Det handler om slutpunkter.

Om tekstiler med mærkater med værelsesnummer på, der sorteres til, fra eller ryddes. Om stof, der kasseres eller rives op og hækles ind i kludetæpper og skæve grydelapper. Om poser med gamle duge og stivet pudevår på loppemarkeder i afdankede sportshaller eller i papkasser på magasiner som forgår eller med års mellemrum findes af folk med fingerspidser med fornemmelser for stof.






mandag den 29. december 2014